Mød os på årets Bogforum | Samfundslitteratur

Søgefelt

left side

Mød os på årets Bogforum

Den 26.-28. oktober bliver BellaCenteret på Amager endnu engang fyldt med forfattere, bøger og bogentusiaster.

Samfundslitteratur tager med og inviterer dig på en række arrangementer og bogtilbud, der gør dig klogere. Se programmet nedenfor. 

 

FREDAG DEN 26. OKTOBER

Kl. 16.00 – Overrækkelse af Lærebogsprisen på BellaScenen
Vær med, når vi kårer vinderen af Danmarks største faglitterære pris på 100.000 kroner - med Lykke Friis som konferencier. 

Kl. 17.00 – Faglig fredagsbar på standen
Fejr vinderen af årets Lærebogspris, nyd en kold øl og få en snak med en fagredaktør på standen.

 

LØRDAG DEN 27. OKTOBER

Kl. 10:30 – Mød redaktøren
Har du ideer til nye fagbøger? Eller har du selv en fagbog i maven? Redaktør Annette Kjølby står klar til en snak om bogudgivelser inden for fagområderne videnskabsteori og metode, organisation og ledelse.

Kl. 11:20 – Har vi et velfærdssamfund i morgen?
Nick Allentoft, forfatter tilVelfærdsillusionen giver udsatte borgere taletid. De deler deres oplevelser om et samfund i krise.

Kl. 12:30 – Sammen om læring?
Stig Brostrøm, Lene Tanggaard og Karen Bønlykke Braad i samtale med formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, om bogen Børns liv og læring samt barrierer og potentialer, når lærere og pædagoger går sammen om børns udvikling.

Kl. 13:15 – Mød redaktøren
Har du ideer til nye fagbøger? Eller har du selv en fagbog i maven? Redaktør Christine Ploug Lindberg står klar til en snak om bogudgivelser til professionsuddannelserne.

Kl. 14:20 – Sæt dopingen fri!
TV2-journalist Dennis Ritter udfordrer forfatter Thomas Søbirk Petersens kontroversielle synspunkt om, at doping – under visse betingelser – ikke bør være strafbart. Arrangementet tager afsæt i debatbogen Fri doping.

 

SØNDAG DEN 28. OKTOBER

Kl. 10:05 – Mød redaktøren
Har du ideer til nye fagbøger? Eller har du selv en fagbog i maven? Redaktør Henrik Schjerning står klar til en snak om bogudgivelser inden for områderne medier og kommunikation, humaniora samt studieteknik.

Kl.11:45 – Hvordan bliver en bog en bestseller?
Litteraturforsker Lars Handesten i samtale med forfatter Morten Pape og forlagsredaktør på Politikens Forlag Helle Stavnem om det litterære kredsløb med afsæt i Handestens bog Litteraturen rundt.

Kl. 13:10 – Mød redaktøren
Har du ideer til nye fagbøger? Har du selv en fagbog i maven? Redaktør Thomas Bestle står klar til en snak om bogudgivelser inden for fagområderne dansk, psykologi, samfundsvidenskab og pædagogik.

Kl. 14:15 – #MeToo – og hvad skete der så?
Mandeforsker Kenneth Reinicke og forfatter til bogen Mænd der krænker kvinder i samtale med journalist Ditte Giese om refleksioner i kølvandet på #MeToo.

 

Hvor & hvornår?
Alle arrangementer foregår på Samfundslitteraturs stand på C2-015 medmindre andet er angivet i programmet. Bogforum finder sted fra den 26.-28. oktober i BellaCenteret, Center Boulevard 5, 2300 København S.

Det er gratis at deltage, når entreen til Bogforum er betalt. Køb din billet her.

Vi tager forbehold for ændringer i programmet.

 

Få vores nyhedsbreve

right side

Er du underviser ?

Få fagligt nyt direkte i din indbakke!
Læs om vores nyhedsbreve