Vil du arbejde med kommunikation, PR og marketing hos Samfundslitteratur? | Samfundslitteratur

Søgefelt

left side

Vil du arbejde med kommunikation, PR og marketing hos Samfundslitteratur?

Samfundslitteratur søger en proaktiv og velskrivende kommunikationskonsulent, der kan få vores bøger ud over rampen til især undervisere og studerende på de videregående uddannelser

Du kommer til at arbejde tæt sammen med nogle af landets dygtigste fagfolk og deltage i udviklingen og lanceringen af nye lærebøger og fagbøger indenfor en lang række spændende områder. Som kommunikationskonsulent er du en central del af forlagets dialog med forskere, forfattere, undervisere og studerende og ansvarlig for markedsføringen af ca. halvdelen af forlagets udgivelser.

Vi er et forlag med kort vej fra idé til handling, og hvor forlagets to kommunikationskonsulenter også sidder med i redaktionen og deltager i kvalificeringen af nye antagelser. Du får et stort ansvar fra første dag, og det er vigtigt, at du motiveres af at skabe både kvalitet, synlighed og salg.

VI FORESTILLER OS, AT DU:

  • Er en knalddygtig kommunikatør på skrift og i tale
  • Kan håndtere og producere til en bred vifte af kommunikationskanaler: presse, nyhedsbreve, hjemmesider, sociale medier m.m.
  • Har et godt kendskab til de videregående uddannelser
  • Har kendskab til forlagsbranchen (en fordel, men ikke et must)
  • Har flair for at skabe flot og engagerende indhold og effektiv annoncering på SoMe
  • Er god til at tænke kommercielt og pragmatisk
  • Er selvstændig, struktureret og i stand til at overskue mange forskelligartede opgaver
  • Er opsøgende, relationsskabende og god til at samarbejde, internt på forlaget såvel som eksternt
  • Har en uddannelse indenfor eller professionel erfaring med kommunikation og/eller marketing.

DINE OPGAVER BLIVER AT:

  • Stå for kommunikationen omkring og markedsføringen af ca. halvdelen af forlagets udgivelser, herunder prioritere og gennemføre presse-, marketing- og salgsindsatser
  • Skabe kontakt til relevante uddannelsesledere og stå for opsøgende salg til og samarbejdsaftaler med organisationer og institutioner
  • Skrive nyhedsbreve, pressemeddelelser, webtekster m.m.
  • Producere indhold til sociale medier
  • Være tovholder på faglige arrangementer, seminarer og messer.

VI TILBYDER

  • Et spændende og alsidigt job med stort ansvar og muligheder for at sætte sit præg på både opgaverne og strategien
  • En bred kontaktflade til forskere, undervisere, forfattere og journalister
  • En overflod af interessant content i dit arbejde!
  • En arbejdsplads, hvor vi arbejder tæt sammen og hjælper hinanden, og hvor du får en række engagerede og dygtige kollegaer
  • Gode arbejdsvilkår med stor fleksibilitet og løn efter aftale.

Har du spørgsmål? Kontakt forlagschef Henrik Schjerning: 4422 3876

Ansøgningsfristen er 14. april. Tiltrædelse hurtigst muligt eller 3. juni 2024.

 

Samfundslitteratur arbejder for at fremme studerendes læring. Det gør vi ved at udgive lærebøger til en lang række forskellige fagområder skrevet af nogle af de bedste faglige formidler fra forsknings- og uddannelsesverdenen. Samfundslitteratur er en del af SL Fonden, som er en non-profit erhvervsdrivende fond, der også driver boghandlerkæden Academic Books. Udover forlagsnavnet Samfundslitteratur udgiver vi også bøger under følgende imprints: Roskilde Universitetsforlag, Biofolia, Forlaget Ajour, Nyt fra Samfundsvidenskaberne og Kompendieforlaget.

 

Ja tak til nyhedsmails fra Samfundslitteratur

right side

Er du underviser ?

Få fagligt nyt direkte i din indbakke!
Læs om vores nyhedsbreve