Dansk tv's historie
Redaktør Stig Hjarvard, Peter Byriel, Anja Christensen![]() 249 kr. 373 sider 1. udgave 2006 ISBN: 978-87-593-0902-5 |
Dansk tv havde premiere i 1951, og gennem et halvt århundrede var mediet et samlingspunkt for hele nationen. Tv blev danskernes foretrukne teater- og biografsal, politiske diskussioner i forsamlingshuset blev til tv-interviews styret af journalister, og fars og mors autoritet fik modspil fra først Ingrid og Lillebror og siden Poul og Nulle. Monopolbruddet i 1988 bragte nye kanaler, programtyper og reklamer ud til danskerne og gjorde mediet til et omdrejningspunkt i forbrugskulturen.
Dansk tv's historie giver den første samlede fremstilling af de danske tv-programmers udvikling fra pionérårene i 1950'erne til den skærpede tv-konkurrence ved årtusindeskiftet. I selvstændige kapitler belyses de enkelte tv-genrer: drama, dokumentarisme og fakta, nyheder, reklame og continuity, sport, underholdning samt børne- og ungdoms-tv. Et særskilt kapitel omhandler tv's institutionelle vilkår, og det afsluttende kapitel viser, hvordan danskernes tv-sening har udviklet sig gennem et halvt århundrede.
Med bogen følger en dvd med over 70 klip fra tv-historien
Se tv-klip fra Danmarks Radios arkiver
Søg selv i Danmarks Radios arkiver
|


