print
 
 

Diskurs og konstruktion

Niels Bredsdorff

Diskurs og konstruktion

175 kr.
194 sider
1. udgave 2002
ISBN: 978-87-878-1177-4

Køb titlen her!

Diskursbegrebet og diskursanalysen stammer fra sprogvidenskaben og spiller en stigende rolle indenfor både humanistiske fag og samfundsvidenskaberne. Men samfundsvidenskaberne importerede en lang række problemer sammen med diskursanalyserne. Socialkonstruktivismen er det største af dem. Hvis sproget skaber den sociale - og måske også den fysiske - verden, er der mulighed for at hævde, at det er vilkårligt, hvordan vi skaber denne verden. Det kan hævdes, at enhver beretning om, hvordan den sociale verden er skabt eller tager sig ud, er lige så god som enhver anden.

 

De fleste diskurs-arbejder flirter med konstruktionsbegrebet uden at gøre sig konsekvenserne klare. Og diskursbegrebets historie og modsætningsfyldte indhold inviterer så at sige til relativisme.

 

Denne bog handler om diskursanalysernes og de sociale konstruktioners historie og aktuelle problemer.

 

Diskurs og konstruktion er en kritik af nogle af de vigtigste teoretiske strømninger i store dele af samfundsvidenskaberne og humaniora på universiteterne i dag, diskursanalyse og socialkonstruktivisme. Inden for nogle fag og fagområder er disse to oprindeligt oppositionelle bevægelser nu dominerende. Universitetslærerne har alt for længe forsømt en af deres primære funktioner: At forholde sig kritisk diskuterende til hinandens arbejder. Diskurs og konstruktion sporer diskurs- og konstruktionsbegrebets historie og kritiserer kontant en række danske bidrag til de to strømninger.

 

Diskursanalysen stammer fra sprogvidenskaben og samfundsvidenskaberne importerede en lang række problemer sammen med diskursanalyserne. Socialkonstruktivismen er det største af dem. Hvis sproget skaber den sociale ? og måske også den fysiske ? Verden, kan det hævdes, at det er vilkårligt, hvordan vi skaber denne verden. Man kan hævde, at enhver beretning om, hvordan den sociale verden er skabt eller tager sig ud, er lige så god som enhver anden. Resultatet er i mange tilfælde en videnskabelig relativisme, som sætter sig brede spor i forskningen ? Og forsumper den til et intellektuelt morads, hvis den ikke kritiseres umisforståeligt kontant?

De fleste diskurs-arbejder flirter med konstruktionsbegrebet uden at gøre sig konsekvenserne klare. Diskurs og konstruktion handler om diskursanalysernes og de sociale konstruktioners historie og aktuelle problemer og forsøger gennem kritiske analyser af en række nye danske bidrag at gøre den kritiske diskussion af diskursanalyserne nødvendig og uundgåelig.

 

Forfatteren

Nils Bredsdorff f. 1946, lektor og forskningsbibliotekar ved Roskilde Universitetsbibliotek, Ph. D. i forvaltningsvidenskab, arbejder med forvaltningshistorie og økonomisk og politisk teori.Han har tidligere udgivet bøger om Socialdemokratiet og keynesianismen og efterkrigsårenes forvaltningsreformer.

 

Læs bogens indholdsfortegnelse, indledning og første kapitel på Danmarks førende diskurs-site, diskurs.dk