
348 kr. 274 sider
4. udgave 2008
ISBN: 978-87-593-1380-0
 |
Den skinbarlige virkelighed har i mange år været en af de mest benyttede bøger om metode inden for det samfundsvidenskabelige område. Bogen er skrevet i et levende og lettilgængeligt sprog, rummer masser af relevante eksempler og er direkte anvendelig i forbindelse med opgaveskrivning og projektarbejde.
Bogen giver en grundlæggende indføring i de undersøgelsesmetoder, vi kan betjene os af, når vi ønsker at studere virkeligheden, som den kommer til udtryk i samfund, organisationer, virksomheder, grupper og individer.
Bogen har et erhvervsøkonomisk og sociologisk udgangspunkt, og der er lagt vægt på metoder, der bygger på indsamling, tolkning og analyse af kvalitative, empiriske data. Indholdet dækker alle faser i en undersøgelsesproces – fra et projekts idéstadie til rapportering og formidling af undersøgelsesresultaterne.
Denne 4. udgave er gennemgribende ajourført og indeholder en række nye eksempler, referencer og afsnit.
|