print
 
 

Sprogfag i forandring. Pædagogik og praksis

Gregersen, Henriksen, Holmen, Lund, Olsen og Stæhr

Sprogfag i forandring. Pædagogik og praksis

298 kr.
291 sider
1. udgave 2009
ISBN: 978-87-593-1395-4

Køb titlen her!

Sprogfag i forandring handler om undervisning i engelsk, tysk og fransk i grundskolen. Bogen omhandler såvel sprogfagenes hvad og hvorfor som deres hvordan og sætter ikke mindst fokus på den ofte vanskelige omsætning af uddannelsespolitiske lovkrav og pædagogiske ideer til faktiske læringsprocesser i skolens praksisrum.

 

Bogen tager afsæt i et funktionelt sprogsyn, hvor sprog ses som et middel til kommunikation, og hvor sprog og sprogtilegnelse ud fra et sociokognitivt læringssyn ses som processer og produkter af social interaktion mellem mennesker, der skaber kommunikation qua deres egen individualitet og i skiftende fællesskaber.

 

Bogens kultursyn er dynamisk, hvor kultur forstås som noget, der skabes mellem mennesker i kraft af de globale medier, verdenshandel, omfattende turisme og international migration.

 

Sprogfag i forandrings kapitler omhandler:

  • praksis, dvs. selve undervisningen
  • almen fagdidaktik som også indeholder undervisningens metodelære, dvs.  dels fagdidaktikken som blandt andet omhandler valg af stof og indhold og dels almendidaktikken, fx stoffets sværhedsgrad og relevans både i forhold til elevgruppen og den enkelte elev,
  • pædagogik som udtryk for undervisningsteori, dvs. metoder og refleksioner til at gøre undervisningen anderledes,
  • skolekultur som samlende udtryk for forhold mellem undervisning, didaktik og pædagogik.

 

Bogens kapitler forholder sig alle til Fælles Mål 2009, og relationerne mellem de uddannelsespolitiske tekster, undervisnings- og læringsteorier og skolens praksisrum bliver løbende behandlet gennem bogen.