Layout i opgaven
Ian Wisler-Poulsen![]() 138 kr. 96 sider 1. udgave 2007 ISBN: 978-87-593-1307-7 |
Denne bog handler om, hvordan man giver opgaver et godt layout. Bogen henvender sig primært til studerende på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, men den kan benyttes af alle, som skal sætte skriftlige opgaver af den ene eller den anden karakter op.
At opgaven skal have et godt layout, betyder ikke nødvendigvis, at den behøver se utrolig smart ud. Et godt layout handler om, at indholdet i opgaven skal være let tilgængeligt for læseren. Et godt layout drejer sig altså i høj grad om brugervenlighed – det skal være logisk: Overskuelig komposition, letlæselige skrifttyper, synlige skriftstørrelser, tilpas lange linjer, harmoniske farver, forklarende figurer og så videre.
Det er selvfølgelig i orden, hvis opgaven tilmed ser godt ud. Faktisk forholder det sig sådan, at de fleste mennesker opfatter et flot visuelt design som værende mere værdifuldt, bedre fungerende og lettere at anvende end et design, der ser mindre godt ud. Det gode layout understøtter derved den gode opgave. Så hvis indholdet er i orden, bør layoutet også være det!
Læs mere på www.layout-i-opgaven.dk |


