print
 
 

Internettet i mediehistorisk perspektiv

Niels Ole Finnemann

Internettet i mediehistorisk perspektiv

298 kr.
331 sider
1. udgave 2005
ISBN: 978-87-593-1125-7

Køb titlen her!

På mindre end ti år har internettet udviklet sig fra at være et eksotisk medie for forskere, nørder og andre minoriteter til at blive hverdag for de fleste og rygrad i samfundets kommunikative infrastruktur.

 

Internettet er medie for privat kommunikation, men det er også et medie, der udvider offentligheden. Med nettet svækkes massemediernes centralistiske offentlighedsstruktur, fordi nettet tillader mere differentieret kommunikation og giver den enkelte borger nye muligheder for at knytte an til de moderne samfunds mange ekspertsystemer.

Ud fra et evolutionært mediehistorisk perspektiv afdækker bogen det nye medies særlige egenskaber og dets forhold til andre medier.

 

Det er en af bogens hovedteser, at internettet markerer overgangen til en ny mediematrice - den femte store mediematrice i menneskehedens historie og den første, der er globalt distribueret. Bogen interesserer sig især for mediets kulturelle grammatik, dvs. den betydning, den kulturelle kontekst har for dannelsen og udviklingen af internettet. Den særlige konstellation af medier, som danner den femte mediematrice, analyseres i sammenhæng med netværksbegrebet og som led i en fornyelse i og af det moderne.

 

Bogen repræsenterer et nyt perspektiv ikke blot på internettet og andre digitale medier, men også på den samlede mediehistorie og på mediernes betydning i moderne samfund.

Læs bogens forord og indledning

 

Anmeldelser

"... hvordan kunne så mange så fejlagtigt undervurdere nettet i begyndelsen og så urealistisk overvurdere det få år senere? Ny lærd bog om Internettets historie prøver at komme med et svar. I et klogt tilbageblik ser Dr. phil. Niels Ole Finneman igennem både de vilde drømme og de mærkelige misforståelser. Ud af dette kommer en nuanceret og fin placering af Internettet i mediehistorien. Forfatterens velargumenterede svar er, at Internettets betydning på ingen måde kan overvurderes."

- Timme Bisgaard Munck i Kommunikationsforum/Dansk IT/Dagbladet Børsen

 

"’Internettet i mediehistorisk perspektiv’ er en bog, der ikke bare er relevant og læseværdig for enhver, der er beskæftiget med medier, men også en bog, som jeg kun kan opfordre lærere og studerende til at inddrage som bestanddel i undervisningen. Bogen har nemlig i kraft af sin realistiske tone og brede overblik den store force, at den i vid udstrækning kan fungere som Internet-grundbog, hvilket jo er noget af en mangelvare indenfor dansk medieundervisning".

- Kathrine Nehen-Hansen i SAMSON