Personligt knowledge management. Fra information til viden via læring

Peter Kastberg m.fl.

Personligt knowledge management. Fra information til viden via læring

225 kr.
176 sider
1. udgave 2007
ISBN: 978-87-593-1154-7

Køb titlen her!

Det enkelte menneske er sin egen vigtigste ressource i arbejdet med viden. Det er den bærende idé bag PKM – personligt knowledge management. Gennem længere tid er begreber som den lærende og den vidende organisation blevet anvendt. Men det er netop ikke organisationen som sådan der lærer eller ved noget – men derimod de mennesker, der befolker organisationen.

 

Denne bog viser hvordan man kan optimere sin egen videnshåndtering ved at forstå videnskabelsesprocessen og ved at tilegne sig metoder og teknikker der letter denne proces. Bogen opstiller en model der illustrerer erkendelsesprocessen fra information til viden via læring. I denne proces spiller individet netop en aktiv rolle via sin beslutningstagning. Bogen giver derfor også en introduktion til beslutningstagningsmodeller.

 

I bogens praktiske del præsenteres der helt konkret tre PKM-teknikker som støtter personligt knowledge management og beslutningstagning: For det første informationssøgning, og hvordan man forbedrer den måde man finder sin information på. For det andet mapping: kortlægning, strukturering og visualisering af information, som giver et overblik over det vidensområde man færdes i. Og for det tredje diskuterer bogen læringsstile, der kan give indblik i hvordan man personligt kan arbejde med sin viden og forbedre sin læreproces. Afslutningsvis viser bogen hvordan PKM kan bruges når man sammen med andre skal konstruere og dele viden.

 

 

Bogen giver nuværende og kommende videnarbejdere brugbare metoder og teknikker til at bearbejde store stofområder og forædle og viderebringe viden. Både studerende ved videregående uddannelser og videnarbejdere i virksomheder og organisationer kan derfor i dagligdagen drage stor nytte af bogen.

 

 

 

Bogen giver en grundig og lærerig indføring i personligt knowledge management i teori og praksis. Samtidig kombinerer den på spændende vis tilgangen med temaet læringsstile.

 

Bogens særlige styrke er at den sætter den enkelte videnarbejder i centrum. Den er derfor en fremragende inspirationskilde til at forbedre medarbejderens omgang med og håndtering af viden i praksis. Både den enkelte medarbejder og den organisation som vedkommende er en del af opnår hermed merværdi.

 

- Morten Pilegaard

Professor ved Danmarks Erhvervsforsknings-Akademi og leder af Knowledge Communication Lab, Aarhus Business School, Aarhus University

 

 

This book brings together key information and ideas that illuminate brilliantly the link between personal knowledge management and learning styles. Articulate, profound and, most import-antly, essential common-sense reading for all individuals living in today’s global knowledge-based society. When taken to heart, readers will be surprised, inspired and delighted.

 

- Susan Rundle

Forfatter til An Educator’s Guide to The Learning Individual og
President of Performance Concepts International